Kemi og sikkerhed i gellak og gele negleprodukter

Bliv klogere på:

  • Kemikalierne i UV hærdende negleprodukter
  • Hvorfor det er vigtigt, at vide noget om indholdsstofferne i negleprodukterne.
  • Hvordan du sikkert arbejder med produkterne
  • Hvilke risici der er ved at anvende produkterne
  • Hvad du gør, hvis noget går galt.

Du vil også læse om, hvordan allergiske reaktioner og bakterielle infektioner kan forveksles.

Derfor skal du kende dine negleprodukter

Når du er godt og grundigt  informeret om kemikalierne i negleprodukter, kan du sørge for et pænt resultat og passe godt på både dig selv og dine kunder.

Når du bruger negleprodukter, er det derfor vigtigt at vide, hvad de indeholder. At kende kemikalierne i dine produkter kan hjælpe på flere måder:

  • Bedre resultater: Forståelse af ingredienserne kan give dig bedre kontrol over, hvordan produkterne fungerer.
  • Sundhed: Mange negleprodukter indeholder stoffer, der kan være skadelige, hvis de bruges forkert Derfor er det vigtigt at vide, hvordan du bruger dem rigtigt.
  • Miljø: For nogle er det rigtigt vigtigt, at kunne vælge de mest miljørigtige produkter.

Sikkerhed er en topprioritet, når du arbejder med negleprodukter.

Her er nogle vigtige punkter:

  • Vælg produkter med omtanke:

    Vurder ingredienserne i de produkter, du overvejer. Selvom alle kemikalier kan have risici, kan du faktisk vælge produkter, der er mere allergivenlige end andre. Det er også vigtigt at skelne imellem om du er professionel eller privat og "nybegynder".

  • Følg nøje anvisningerne:

    Alle kemiske produkter udgør en risiko for allergisk reaktion. For negleprodukterne opstår risikoen når produkterne kommer på huden. For at undgå allergiske reaktioner er det vigtigt at anvende produkterne på den helt rigtige måde!

  • Korrekt bortskaffelse:

    Kemikalier skader miljøet. Derfor er det vigtigt, at vide hvordan du bortskaffer rester og tomme emballager på den rigtige måde, så du ikke skader miljøet.

bagside af gellak flaske der viser eksempel på label med de nødvendige informationer på gellak

Hvorfor det er vigtigt, at vide noget om indholdsstofferne i negleprodukterne?

Det er vigtigt at have god vide om indholdsstofferne i negle produkter, så kan vurdere risikoen ved at anvende dem og vurdere hvilke produkter du sikkert kan anvende med den viden og erfaring du har.

Negleprodukterne kan lidt groft inddeles i tre grupper:

  • NO-GO! Med kemikalier du helt skal undgå og som måske endda er forbudte i produkterne.
  • PROFESSIONELLE PRODUKTER: Med kemikalier der kun bør anvendes af professionelle - altså personer med den rette viden, undervisning, erfaring og evt. kursus, som gør dem i stand til at anvende produkterne på en så sikker måde, som overhovedet muligt.
  • DE MERE ALLERGIVENLIGE: Med kemikalie der skønnes at udgøre mindre risiko ved forkert anvendelse end de professionelle produkter. De skal dog stadig anvendes korrekt og med stor omhyggelighed,  forsigtighed og respekt. Der kan stadig være en allergirisiko hos nogle ved forkert anvendelse.

Kemikalierne i UV hærdende negleprodukter

I UV hærdende negle produkter vil man møde en række forskellige kemikalier. Kemikalierne har betydning for produkternes egenskaber som glans, farve, holdbarhed, styrke, hærdning, flydeevne osv.

Du bør især holde øje med, at produkterne IKKE indeholder:

  • Trimethylolpropane triacrylate 
  • Benzophenone

Begge ingredienser er nemlig blevet helt forbudt i kosmetik og plejeprodukter. 

De professionelle negleprodukter

Når det drejer sig om UV neglelak, gellak, gelpolish, buildergel, liquid gel, akrylgel, polygel m.m. kan du kende de professionelle produkter på, at de ofte indeholder:

  • HEMA
  • Di-HEMA trimethylhexyl dicarbamate 
  • Trimethylbenzoyl diphenylphosphine oxide  
  • P-hydroxyanisole 
  • Hydroquinone

De mere allergivenlige negleprodukter

De mere allergivenlig produkter omtales ofte som HEMA-free. Produkterne vil indeholde andre tilsætningsstoffer i stedet for indholdsstofferne i de professionelle produkter. De er altså ikke fri for indholdsstoffer. Indholdsstofferne er bare byttet ud med nogle andre, der er "mindre" farlige.

Du vil også kunne møde andre betegnelser end HEMA-fri / HEMA-free som: 

  • 5-free
  • 7-free
  • 21-free

Disse betegnelser henviser til en liste med yderligere 21 forskellige uønskede indholdsstoffer i kosmetik produkter.

Et 5-free produkt er altså UDEN 5 af de 21 indholdsstoffer på listen.

Faktisk er vores HEMA-free gellak OGSÅ et 7-free produkt.

link til blog om 5-free og 7-free gellak uv neglelak og negleprodukter

Hvilke risici der er ved at anvende produkterne?

Negleprodukter til hærdning i en UV lampe til negle er kemiske produkter.

De indeholder en række forskellige indholdsstoffer.

Kemiske indholdsstoffer kan forårsage en allergisk reaktion hos nogle. 

Størrelsen af risikoen afhænger især også af den måde du anvender produkterne på - og hvordan du forebygger at risikoen er mindst muligt.

Symptomer på allergisk reaktion

  • Rødme: Huden omkring neglene kan blive rød.
  • Kløe: Der kan opstå en intens kløe i det berørte område.
  • Hævelse: Området omkring neglene kan svulme op.
  • Udslet: Der kan udvikle sig små udslæt eller blærer.
  • Huden kan begynde at skalle af.
  • Hvis man får produktet i øjnene, kan man blive hævet omkring øjnene.
  • I meget sjældne tilfælde kan allergiske reaktioner føre til mere alvorlige symptomer som vejrtrækningsbesvær.

Årsager til allergiske reaktioner

  • Produkterne indeholder kemi. Nogle kemikalier kan være allergi fremkaldende
  • Jo oftere, mere og længere hudkontakt jo større er risikoen selvfølgelig for en allergisk reaktion.
  • Nogle mennesker har mere følsom hud, hvilket gør dem mere tilbøjelige til at reagere. Hvis man i forvejen har andre allergier, kan man have øget risiko for at få en allergisk reaktion ved brug af negleprodukter.
  • Produkterne: gellak, polygel akrylgel og andre gele produkter skal hærde fuldt ud.

Negleprodukterne udgør kun en risiko i flydende / uhærdet tilstand.

Forebyggelse og behandling

  • Undgå at negle produkterne komme på huden.
  • Hvis der kommer noget på huden, så fjern det hurtigst muligt.
  • Uddannelse. Neglekurser har fokus sikkerhed og giver teknikker til korrekt og sikker anvendelse af produkterne.
  • Har du i forvejen allergier bør du overveje ikke at anvende produkterne, eller gå efter de mere allergivenlige produkter.
  • Den rigtige uv negle lampe og tilstrækkelige hærdetid.

Behandling: Hvis man oplever en allergisk reaktion, bør man straks fjerne produktet og kontakte en læge. Mildere symptomer kan ofte behandles med antihistaminer eller kortikosteroid cremer.

Hvis du har mistanke om en allergisk reaktion, bør du konsultere en hudlæge for at få rådgivning og behandling.

Hvordan du arbejder sikkert med produkterne

Du kan gøre rigtig meget for at arbejde sikkert med negleprodukterne som gellak uv neglelak og andre gele produkter til kunstige negle og negle forlængelser.

Her er nogle tips til generel sikkerhed ved neglearbejde.

Når du vælger negleprodukter

  1. Vælg Kvalitetsprodukter.
  2. Vælg produkter efter din erfaring, uddannelse, viden. Er du ikke professionel uddannet, eller har du ikke den rette viden og erfaring, bør du ikke anvende negleprodukter til professionelle.
  3. Korrekt Anvendelse. Læs altid brugsvejledning. Følg instruktionerne: Følg producentens anvisninger nøje ved brug af produkterne for at undgå skader.
  4. Læs SDS, MSDS dokumenter til produkterne. De indeholder vigtige oplysninger om farer, sikkerheds information og førstehjælpsforanstaltninger.

ikon af MSDS dokumenter til produkter med kemikalier

Husk hygiejne

  1. Desinficer før og efter: Sørg for at rense dine negle og hænder grundigt. Afrens negle og hudområder omkring.
  2. Skift værktøj ofte: Rengør og desinficer alle værktøjer og redskaber, der kommer i kontakt med neglene.
  3. Kend tegnene på allergiske reaktioner.
  4. Kend tegnene på bakterielle reaktioner
  5. Plej din hud og negle regelmæssigt for at holde dem sunde. Negleprodukter og UV lys udtørrer huden.
  6. Giv gerne dine negle pauser fra gellak og gele, så de kan ånde og restituere.

Bakterier udgør ofte en risiko for en infection. En infektion kan også give Sørg især for at afrense dine neglefile og slibe bits hver gang.

Beskyttelseudstyr

  1. Anvend Beskyttelsesudstyr. Handsker: Brug altid engangshansker for at minimere direkte kontakt med kemikalierne. Maske: Overvej at bære en ansigtsmaske for at undgå indånding af dampe fra produkter som cleaner, remover og støv. Beskyttelsesbriller: Brug briller for at beskytte dine øjne mod sprøjt og dampe.
  2. God Ventilation. Ventileret arbejdsområde: Sørg for, at dit arbejdsområde er godt ventileret, for at undgås dampe.
  3. Udsugning når du sliber og filer.

Allergisk reaktion vs. Bakteriel infecktion

Allergiske reaktioner er heldigvis sjældne. Der imod er bakterielle infektioner og svamp ved neglearbejdet mere udbredt. Symptomerne kan godt ligne hinanden meget.

Bakterielle risici ved neglearbejde

Din hud er fantastisk til at beskytte dig mod både kemikalier og bakterier.

Men når man arbejder med negle, især ved filing, klipning og behandling af neglebånd er du mindre beskyttet.

Du skal især være opmærksom på:

  • Hudlæsioner: Hvis man sliber for meget eller skader huden omkring neglene, kan det åbne for en indgang for bakterier.
  • Infektion: Bakterier kan trænge ind i kroppen gennem mikroskader og forårsage infektion i området rundt om neglen.
  • Urenheder: Urene instrumenter eller utilstrækkelig hygiejne i arbejdsområdet kan øge risikoen for overførsel af bakterier.
  • Neglesvamp: Selvom det primært skyldes svampe, kan bakterier også trives i et fugtigt miljø, hvilket kan opstå ved beskadigede negle.

NB: Isopropylalkohol og CLEANER indeholder også vand. Hvis man desinficerer med dem, er det vigtigt at vente med at lægge negleprodukter på neglen indtil den er helt tør. Brug evt. dehydrator til negle for at affugte neglen hurtigere og helt. Fugt under negleprodukter kan udvikle neglesvamp. Dine produkter vil også holde dårligere på neglen.

Symptomer på bakterielle Infektioner

  • Rødme og hævelse: Området omkring neglen kan blive rødt, hævet og smertefuldt.
  • Varme: Infektionen kan medføre, at huden føles varm.
  • Pus: Der kan dannes pus, der indikerer en bakteriel infektion.
  • Smerte: Ubehag eller smerte omkring neglen er almindelige symptomer.
  • Ændringer i neglen: Neglen kan blive misfarvet, klumpet eller skallede, hvis infektionen fortsætter.

Forebyggelse af bakteriel infektion

  • Sørg for, at alle værktøjer, file, bits er steriliseret før brug.
  • Sørg for at neglen og huden omkring er desinficeret.
  • Vær forsigtig, når du arbejder omkring neglebåndene og huden for at undgå skader.
  • Hold neglene og hænderne rene og tørre for at minimere risikoen for bakterievækst. Fugt udgør risiko for bakterievækst.
  • Sørg altid for at neglene er tørre inden du lægger negle produkter oven på og hærder dem.

Hvis man oplever symptomer på infektion, bør man søge lægehjælp.

Hvad du gør, hvis noget går galt.

Det er vigtigt at være forberet, også på at noget kan gå galt

Kontakt med hud
  • Afskyl straks med vand
  • Hvis der kommer gellak eller lignende på huden, skal du straks vaske det af med rigeligt vand og sæbe.
  • Hvis der opstår irritation, rødme eller en allergisk reaktion, skal du kontakte en læge.
Indtagelse
  • Stop indtagelsen omgående
  • Hvis du ved et uheld får kemikalier i munden, skal du ikke forsøge at fremkalde opkast.
  • Skyl munden med vand i flere minutter og drik lidt vand for at fortynde.
  • Kontakt en læge eller giftlinjen for vejledning, især hvis der er symptomer som kvalme eller mavesmerter.
Kontakt med øjne
  • Skyl straks med vand.
  • Hvis kemikalier kommer i øjnene, skal du skylle dem med rigeligt vand i mindst 15 minutter.
  • Hold øjenlåget åbent under skylning.
  • Søg lægehjælp: Kontakt en øjenlæge eller hospitalet, selvom der ikke umiddelbart er smerte.

På tøjet
  • Fjern forurenet tøj straks
  • Tag det forurenede tøj af for at forhindre yderligere kontakt med huden.
  • Vask huden: Skyl huden, der har været i kontakt med tøjet, med vand og sæbe.
  • Vask det forurenede tøj før brug igen. Vask tøjet separat.

Andre gode råd til forebyggelse

Som professionel skal du altid vurdere og forbedre din arbejdsplads.

  • Husk at dokumentere. Noter hvad der er sket: Beskriv hændelsen, hvad der skete, og hvilke skridt der blev taget. Dette kan være nyttigt til fremtidig reference og for at informere andre.
  • Træn i sikkerhed: Sørg for, at alle, der arbejder med kemikalier, har fået ordentlig træning i sikkerhedsforanstaltninger.
  • Lav en telefonliste til f.eks. giftlinje, læge, skadestue, nærmeste leder. Sørg for at alle let og hurtigt kan finde telefonnumrene.
  • Opbevar MSDS, SDS, APV tilgængeligt for alle.

kontaktoplysninger til giftlinjen Bispebjerg Hospital
Produkt tilføjet ønskeliste
Product added to compare.
Vi anvender cookies. Ifølge GDPR lovgivningen oplyses og give samtykke til dette.
Med "OK" bekræfter du, at du er informeret og indforstået med, at vi anvender cookies.