hema fri gele negleprodukter eller almindelige - er du i tvivl om hvad du skal vælge

Alt du skal vide om gele negleprodukter

hvad er forskellen på HEMA fri og andre gele produkter?

Er det farligt at bruge gellak neglelak og andre gele produkter?

Nej, det er det ikke. Men der er en risiko, hvis man bruger produkterne  forkert. Risikoen består i, at man kan risikere at udvikle en allergisk reaktion hvis produkterne kommer på huden. 

Det skyldes at produkterne indeholder akrylater. De mest problematiske akrylater er HEMA akrylater.

Risikoen er forskellig fra person til person. Nogle er mere overfølsomme og har nemmere ved at kroppen reagerer med en allergisk reaktion.

Derfor er det meget vigtigt at være omhyggelig, og sørge for at produkterne ikke kommer på huden. 

Er det mere sikkert at bruge HEMA frie produkter?

Ja det er det. Hvis produktet kommer på huden, udgør akrylaterne i de HEMA fri produkter en meget mindre risiko for en allergisk reaktion. Derfor benævnes de "mere allergivenlige".

De HEMA-fri produkter er ofte også fri for TPO (Trimethylbenzoyl diphenylphosphine oxide).

TPO er pr. 1. september 2025 blevet helt forbudt i bla. kosmetik - og dermed altså også i negleprodukter.

TPO er forbudt, fordi det kan skade forplantningsevnen eller det ufødte barn.

Gellak, akrylgel og buildergel

Flotte negle er både farve og form og et af de mest brugte negleprodukter til at lave negle er geleprodukter.

Gele produkter til negle fås i mange "tykkelser". Gellak er tynd som neglelak. Buildergel og akrylgel er tykkere og bruges til at opbygge kunstige negle. 

Alle produkterne fås i alle farver. Du kan altså godt opbygge færdige negle med kun buildergel eller akrylgel - uden at lægge en gellak neglelak oven på. Du kan også opbygge negle med en klar buildergel eller akrylgel og lægge en gellak neglelak med farve oven på.

Primer

En primer er ikke et gele produkt. Nogle vælger at bruge en primer. Andre springer den over. Nogle oplever at deres gele produkter holder dårligt på neglen. Det problem kan ofte løse ved at bruge primer.

Primeren påføres på neglen ligesom en almindelig neglelak. Den er helt tynd og klar. Den skal lufttørre helt. 

Oven på primeren lægges basecoat - nogle vælger også kun at bruge primer og ikke basecoat.

Basecoat og Topcoat sikrer holdbare negle

Holdbare negle handler om at produkterne "sidder godt fast" på neglene og at overfladen er stærk, glansfuld og ikke ridses så let.

Basecoaten sikrer god binding på dine negle. 

Topcoaten forsegler til slut og giver en hård og meget stærk overflade. Du kan vælge en topcoat der giver højglanset look eller en topcoat der giver et mat look.

Gele hærdes med en UV neglelampe

Geleprodukter "tørre ikke". De hærdes. Hærdningen sker først, når produkterne udsættes for UV lys. Derfor har du brug for en UV neglelampe.

Akrylater - risiko for allergisk reaktion

Alle geleprodukter til negle indeholder akrylater. Forestil dig akrylater som en slags superlim i flydende form. Når akrylaterne bliver belyst med UV-lys, blive de helt hårde og stærke – lidt ligesom når en flydende lim tørrer og bliver fast.

I flydende tilstand kan hudkontakt udløse en allergisk reaktion. Allergiske reaktioner kan vise sig som rødme, hævelse, blærer og kløe omkring neglen og på fingerspidserne. Hvis man først udvikler allergi over for én type akrylat, kan man risikere også at reagere på andre akrylater, og allergien overfor akrylater kan risikere at blive permanent.

Det gælder altså om at undgå at få gellak og andre geleprodukter på huden!

Der er forskellige typer af akrylater

De mest anvendte akrylater i negleprodukter er:

  • HEMA
  • DI-HEMA
  • HPMA. 

De har det tilfælles, at de opfattes som stoffer med høj risiko for at starte en allergisk reaktion.

link til videncenter for allergier - mere om gellak gele produkter og allergier

Hvad er så HEMA fri negleprodukter?

HEMA fri negleprodukter er gele produkter hvor akrylaterne HEMA, DI-HEMA og HPMA er udskiftet med nogle andre akrylater med mindre risiko for at starte en allergisk reaktion.

Ofte har man også fjernet stoffet TPO, som er et hormon forstyrrende stof.

Risikoen er der altså stadig, men den er betydelig mindre.

Derfor omtales de som "sundere og mere allergivenlige" produkter.

Hvad kan man gøre for at beskytte sig bedst muligt?

Den aller bedste beskyttelse er selvfølgelig at undgå produkterne.

Den næstbedste beskyttelse er omhyggelighed, så man undgå at få produkter på huden og bruge de HEMA-fri produkter.

Tjek indholdsstofferne!

Vælg produkter der har en tydelig beskrivelse af hvad de indeholder.

Spørg efter MSDS dokumentet til produktet, hvis det ikke tydeligt ligger fremme til download.

Tips til mere sikker brug af gellak og gele

  • Undgå sprækket og tør hud omkring neglene.
  • Brug forstørrelsesbriller - gør det meget lettere at være nøjagtig ved påføring af produkter.
  • Træning på øvehånd - giver dig rutine og rolig hånd.
  • Der findes mange gode kurser, der også har fokus på sikkerheden.

Se også disse varer

Produkt tilføjet ønskeliste
Product added to compare.
Vi anvender cookies. Ifølge GDPR lovgivningen oplyses og give samtykke til dette.
Med "OK" bekræfter du, at du er informeret og indforstået med, at vi anvender cookies.